lørdag den 3. juli 2010

Dagens arbejde

Jeg har malet huset hvidt igen, da jeg opdagede, at jeg ikke kunne ha' den seng, som jeg lavet. Så fik jeg lyst til at lave et lidt græsk hus, blandet med det svenske, fordi jeg synes det er så hyggeligt. Her har jeg fået sat vinduer og døre i huset. Der er lagt trægulv og jeg har lavet et køkken på den ene væg.

Her har jeg lavet en køkkenvask, af en lille portionssmørbakke.  Vandhanerne har jeg malet sølvfarvet, og de er sat ned i en sølvdimsedut, så de kunne sidde fast på vasken.

Jeg har lavet hele køkkenet af træet fra en frugtkasse. Der er kommet en sokkel og en bordplade på. Jeg har lavet et snydekomfur, med indbygget ovn og med kogeplader sat ned i bordpladen. Alle gasblus er forskellige str. tryklåse. Grebene er nogle sølvdimsedutter.

Alle lågerne er pappet fra en madæske, som er blevet malet. Grebene er hvide knappenåle, som er stukket i en sølvdimsedut. Køleskabet er også lavet af træ fra en frugtkasse.

Her kan man lige se at der er kommet trægulv på første sal også. Trægulvet er træpersienner, som jeg har slebet lakken af.
Her kan man se min tilbygning, med skuret i den ene side og toilet i den anden side.

2 kommentarer:

  1. Your sink looks great Eva! So clever.

    SvarSlet
  2. Hej Christine

    Tak skal du ha'! Det er bare en tom smørbakke jeg har brugt, men jeg synes også, at den er blevet meget god!
    Knus Eva

    SvarSlet