fredag den 30. april 2010

Gasbord og gasapparat

Gasbord med gasapparat og gasflaske.
Jeg har lavet et gasapparat og en gasflaske.




Møbler i strandhytten

Så er de første møbler færdige. Det hele er lavet af træpersienner, ispinde og tændstikker.

De skulle lige ha' en bordløber.
Her har jeg lavet et bord, som skal se gammelt ud.

Jeg har lavet 2 skibsbrikse, som skal fungere som soveplads og sofaplads. Kludetæppet har jeg syet med strømpegarn.

torsdag den 29. april 2010

Strandhytten indvendig

Her kan man lige ane, at magasinet står åbent.
Her har jeg lavet et magasin, hvor der kan være fiskegrej og andre ting, som man ikke bruger hver dag. Der er også kommet en hylde på væggen, så der er et sted til bøger og nips.
Her har jeg slebet gulvet og bejdset det med madkulør og vand, så det ser rigtig slidt ud. Udenfor hytten skal gulvet se nogenlunde nymalet ud, fordi jeg tror, at jeg selv ville skynde mig, at shine min strandhytte op, hvis jeg altså havde en selv.

Her er gulvet nymalet med vand tilsat en lille smule hvid maling. Jeg har sat pejsetændstikker på væggene, som skal bære en hems og nogle hylder.


Jeg bruger mine gamle træpersienner som brædder i hytten. Jeg synes godt den må se lidt rustik og brugt ud.
Her har jeg slebet lakken af persiennerne, og bejdset dem med madkulør og vand, et par gange.

Gulvet i strandhytten

Her er det færdige gulv.
Så er gulvet lagt indvendig i hytten.





Her har jeg lagt tæppetape i bunden, som skal holde ispinde fast, som gulvbrædder.
Så er strandhytten samlet løst, så jeg kan få et et overblik over, hvordan jeg vil indrette den.



Strandhytten

Her kan man se hvordan den kan indrettes. Dette er et billede fra den kasse jeg fik den i.

Strandhuset

Her er der et billede af den, som den så ud, da jeg fik den.

Strandhytten 1

Jeg har købt en lille strandhytte på messen i Skørping, her i september måned 2009.

Jeg har brugt tiden siden, til at få den indrettet, så den nu er blevet nogenlunde beboelig.

Jeg vil vise, hvordan mit projekt er skredet frem her i bloggen.